Difference between revisions of "Translation:Laser txt/da"

From UFO:AI
Jump to navigation Jump to search
 
(No difference)

Latest revision as of 15:59, 2 October 2010

UFOpædiartikel

Forslag

TIL: Øverstbefalende, FALANKS, Hovedkvarteret

FRA: Kommandør Paul Navarre, F&U: Ingeniørafdelingen, FALANKS, Hovedkvarteret

DATO: %02i %s %i

EMNE: Forslag: Udvidet bølgelaserteknologi


Vores indsamlede FN-forskningsfiler har givet en masse værdifuld information vedrørende våbenudvikling på jorden siden begyndelsen af dette århundrede. Et af de mest interessante emner har været produktion af DEV (Dirigerede energivåben), våben som overfører energi til et mål ved brug af andet end et projektil. Vi er især interesseret i filerne omkring udvidet bølgelaserteknologi.

En del lande og firmaer har forsøgt at opfinde laservåben igennem årene, men ingen har været i stand til at bygge en laser som kan bæres af en person og som har en styrke, der kan konkurrere med gængse våben. Nu har vi fået adgang til den samlede forskning indenfor dette område, såvel som hele biblioteker med den fremmeste teknologi på jorden. Jeg er overbevidst om, at vi ikke kun kan bygge et effektivt bærbart laservåben, men at vi også kan gøre det mindre end man tidligere har set en DEV være.

Kommandør vi bør forfølge denne forskningsretning så hurtigt som muligt. Variation i vores arsenal vil gøre vores styrker langt sværere at forsvare sig imod, og vores indsamlede viden kan føre os i retning af udvikling af luftvåbenlasere som med større nøjagtighed end gængse våben kan ramme hurtige ufoer.

Som jeg ser det, kan vi her hos FALANKS gøre det umulige, og vi kan gøre det, så snart du har godkendt dette forslag.

- Kommandør Navarre

Resultat

TIL: Øverstbefalende, FALANKS, Hovedkvarteret

FRA: Kommandør Paul Navarre, F&U: Ingeniørafdelingen, FALANKS, Hovedkvarteret

DATO: %02i %s %i

EMNE: Resultat: Udvidet bølgelaserteknologi


Øverstbefalende, jeg er særdeles glad for at kunne rapportere at vores projekt har været succesfuldt. Jeg har inkluderet billeder af vores laservåbenprototype, som har opnået bølgeenergi i en bærbar version.

Den praktiske løsning gik ikke ud på at bygge stadig større batterier, men snarere i at anvende radikale miniatureteknologier til at gøre eksisterende kemisk funderede laserkomponenter lettere og mindre. Kemiske lasere har været i anvendelse i meget lang tid, og har været en del af eksperimentelle våbenprogrammer siden det sene 20. århundrede, men de har altid haft mange problemer. De eneste kemiske lasere med brugbar militært potentiale har været for store og besværlige for en infanterist i kamp. Indtil nu har deres muligheder været begrænset til laserkanoner på kampvogne eller antimissilbatterier på skibe.

Nu har vi dog her hos FALANKS bygget en konventionel laserkanon i miniatureudgave. På trods af sin lille størrelse er den fuldt ud i stand til at håndtere deuterium-fluoride-reaktionen og tilbageholde det giftige biprodukt uden fare for forurening. Lad mig give dig en kort beskrivelse af hvordan den fungerer.

Inde i forbrændingskammeret brændes ætyl i kvælstof trifluoride. Denne reaktion producerer opflammede fluorine radikaler, som så bringes i kontakt med en blanding af helium og deuterium gas. Deuteriumet reagerer med fluorinen, og producerer opflammede molekyler af deuterium-fluoride. Disse undergår stimulerede udladninger i våbenets optiske udlader hvilket skaber en stråle. En række intelligente linser fokuserer herefter strålen og sender den mod skyttens mål og korrigerer endda for små bevægelser fra skytten eller målets side. Affaldsgassen fra deuteriumet sendes igennem vores specialdesignede filtreringssystem der er under højt tryk. Her fanges alle giftige og radioaktive molekyler før systemet sender den resterende harmløse damp ud i atmosfæren.

Filteret skal skiftes efter hver mission, men vi har designet et system som gør det nemt og problemfrit. Hvis filteret af en eller anden grund bliver skadet under missionen, bliver våbnet øjeblikkeligt ufunktionsdygtigt for at forhindre en eventuel forurening.

Laseren fungerer i midten af de infrarøde bølgelængder, så den viser ingen synlig stråle for andre end dem med infrarøde briller.

Prototypen vi har bygget er endnu ikke klar til fuld produktion som et infanterivåben, da yderligere raffinering og afbalancering kræves hvis mennesker skal anvende den, men de fremskridt vi har gjort kan også anvendes på køretøjer - måske endda på fly. Jeg har vedlagt flere nye forslag i din indbakke til yderligere undersøgelser af de ideer, vi her har skitseret.

Lad mig høre hvornår du ønsker, at vi skal begynde arbejdet på dem.

- Kommandør Navarre