Translation:News new twist txt/da
UFOpædi artikel
Besked
TIL: Øverstbefalende, FALANKS, Hovedkvateret
FRA: Dr. Dolan Connor, F&U: Bio- og Opbevarings divisionen, FALANKS, Hovedkvateret
DATO: %02i %s %i
EMNE: En ny drejning
Øverstbefalende
Ny information er kommet for dagen under den seneste omgang obduktioner du har bedt om. Vores rapporter gælder stadig, men vi har opdaget en fællesnævner der måske kan give os ny indsigt i rumvæsenernes forskellighed.
Under den første analyse af rumvæsenernes cellestruktur så vi nogle afvigelser, hvor vores DNA replikationstest fejlede på grund af uforklarlige forureninger af prøverne. Vi afskrev først dette som menneskelige fejl; men problemet er fortsat med overraskende regularitet. Det samme resultat om og om igen; hver eneste gang vi brugte en prøve, som ikke har været i kryofryseren til opbevaring, har vi problemer med at udtrække en eneste ren sekvens. Jeg har brugt nogle af mine fritimer på at studere dette problem og jeg tror at jeg har fundet årsagen.
Den simpleste forklaring er denne: Der er 2 typer DNA tilstede i vores blodprøver. Den fremmede DNA's tilstedeværelse er total; disse sekvenser kan findes i hver eneste medlem af Taman racen og nærmere studier har bekræftet at tilsvarende sekvenser eksisterer i blodet hos de øvrige racer vi har indsamlet. Kilden ser ud til at være en slags en-cellet organisme tilstede i enorme antal i rumvæsenernes blod. Der er adskillige versioner af det, én for hver race af rumvæsen, og de deler alle sammen bemærkelsesværdige ligheder. Interessant nok, på trods af disse organismer alle har et identisk antal kromosomer kan ingen af dem overleve i en krop der ikke er medlem af dens oprindelige race. Noget andet bemærkelsesværdigt er det faktum at der er absolut ingen variation i DNA mellem organismer af samme version. Dette leder os til at tro at de forskellige versioner muligvis er kunstigt fremstillet -- helt eller delvist -- til den enkelte individuelle race.
Vi antager at alle rumvæsener bærer en version af denne mikro organisme infektion. Organismens funktion er ikke umiddelbart klar. Vi har udført test på forskellige eksperimentelle vævsprøver, både inficerede og kontrolprøver. Det inficerede væv ser ikke ud til have nogen negative effekter -- eller positive for den sags skyld -- fra organismens tilstedeværelse. De er essentielt umulige at adskille fra uinficerede prøver. Siden organismen kræver en levende vært for at kunne overleve, ser det ud til at være enten en parasit eller symbiot uden nogen opdagede fordele.
Vi har døbt denne organisme Rumvæsen Viral Infektion eller RVI. Dette er nok noget af en fejlbetegnelse i mikrobiologiske termer; RVI er langt mere kompleks end nogen jordbaseret virus, men den agerer og reproducerer som én. Derfor føler vi at begrebet er fornuftigt. Da hver rumvæsen race har en unik variant af infektionen, har vi givet dem alfabetiske betegnelser efter hvilken kilde race varianten er blevet fundet. Tamaner har RVI-T, Shevaar har RVI-S, og så videre.
Infektionens formål er uklart på nuværende tidspunkt, men det er den eneste ting vi har fundet indtil nu, som binder disse forskellige racer sammen fysisk. Vi kan kun antage at en ny variant er blevet fremstillet til at passe til hver enkelt race.
Der er ingen indikation af at denne organisme er smitsom overfor mennesker. Når frisk rumvæsenblod indsprøjtes i friske vævsprøver fra mennesker, har vi konstateret at rumvæsen blodet bliver fuldstændigt afvist, som forventet. Uforventet bliver et hvert spor af infektionen efterfølgende smadret af normal menneske T-celler. Organismen var ude af stand til at deaktivere vores immunsystem for at kunne slå rod.
På nuværende tidspunkt tro vi ikke at RVI organismen er nogen trussel for vores soldater på slagmarken. Vi vil dog fortsætte vores undersøgelser og holde dig opdateret omkring evt. ny udvikling i sagen. En grundig screening af al personalets blod er i gang, for tilfældets skyld, og standard karantæne procedurer vil blive opretholdt i laboratoriet.
Med venlig hilsen
Dr. Connor